Sikkerhedskopier dine arkiver vha. Time Machine
Med Time Machine kan du sikkerhedskopiere hele din Mac, inkl. systemarkiver, programmer, musik, fotografier, e-mails og dokumenter. Når Time Machine er slået til, sikkerhedskopierer den automatisk din Mac og udfører sikkerhedskopieringer af dine arkiver en gang pr. time, dag og uge.
Når du bruger Time Machine på en bærbar computer, opbevarer Time Machine ikke kun en kopi af alt på din disk med sikkerhedskopier, men arkiverer også “lokale snapshots” af arkiver, der er ændret, på din disk, så du kan gendanne tidligere versioner. Disse lokale snapshots laves en gang i timen, medmindre du slår Time Machine fra, og de lagres på den bærbare computers interne disk. Hvis du kommer til at slette eller ændre et arkiv, kan du bruge Time Machine til at gendanne det.
Selvom Time Machine opretter lokale snapshots på din bærbare computer, bør du også sikkerhedskopiere dine arkiver til et andet sted end den interne disk, f.eks. en ekstern harddisk, en disk på netværket eller en Time Capsule. Hvis du gør det, kan du altid gendanne hele systemet til en anden Mac og få alle oplysningerne tilbage, hvor de hører til, hvis der skulle ske noget med den interne disk eller med din Mac.
-
Slut en ekstern harddisk til din Mac, og tænd den.
Du bliver spurgt, om du vil brugen disken til at sikkerhedskopiere din Mac.
-
Klik på Brug som disk til sikkerhedskopi, og følg derefter instruktionerne i vinduet Time Machine.
Du åbner vinduet Time Machine ved at vælge Apple > Systemindstillinger og derefter klikke på Time Machine.