Funktioner slået til, når din Mac og dine enheder er i nærheden

Når du bruger en understøttet Mac eller iOS-enhed eller et Apple Watch og iCloud, finder enhederne ud af det, når de er i nærheden af hinanden og slår funktioner til, så de kan arbejde sammen på endnu smartere måder. Med disse kontinuitetsfunktioner kan du flytte ubesværet mellem dine enheder.

Telefonopkald på Mac og iPhone

Handoff

Når Mac og iPhone, iPad, iPod touch eller Apple Watch er i nærheden af hinanden, kan de automatisk overføre det, de er i gang med, fra den ene enhed til den anden. Så du kan skifte fra din Mac til din iPad eller fra dit Apple Watch til din Mac og med det samme fortsætte, hvor du slap. Du kan få flere oplysninger i Fortsæt, hvor du slap med Handoff.

Instant Hotspot

Ikke noget Wi‑Fi? Ikke noget problem. Din Mac kan oprette forbindelse til internettet ved at bruge internetdeling på din iPhone eller iPad, når enheden er inden for rækkevidde. Der kræves ingen indstilling. Din iPhone eller iPad vises automatisk på Wi‑Fi-menuen på din Mac – du skal bare vælge den for stå slå Internetdeling til. Du kan få flere oplysninger i Opret forbindelse til internettet vha. Instant Hotspot.

Telefonopkald

Når du vil foretage eller modtage et telefonopkald, behøver du ikke at bruge din iPhone – du kan bruge din Mac. Du kan starte opkald fra FaceTime, Kontakter, Safari, Mail, Kort, Spotlight og mange andre programmer. Når du bliver ringet op, vises der en meddelelse. Klik på meddelelsen for at svare. Du kan få flere oplysninger i Brug Mac til at foretage og modtage telefonopkald.

Sms-beskeder

Send og modtag sms'er og mms'er direkte fra din Mac. Når dine venner sender dig en sms, kan du – ligegyldigt hvilken telefon de har – svare fra den enhed, der er nærmest. Alle de beskeder, der vises på din iPhone, vises nu også på din Mac. Der er flere oplysninger i Modtag og send sms'er.

AirDrop

Det er fint at sende et fotografi eller et dokument til en anden via sms eller e-mail. Men hvis den anden person sidder lige ved siden af dig, virker en sms eller en e-mail lidt overdrevet. Med AirDrop kan du hurtigt dele fotografier, videoer, kontakter og alt muligt andet med alle i nærheden – trådløst. Så nu er det lige så nemt at dele til iPad, iPhone, iPod touch og Mac som et trække og anbringe. Du kan få flere oplysninger i Brug AirDrop til at sende arkiver til enheder i nærheden.

Der beskrives andre måder at dele på i Del på Twitter, Facebook, LinkedIn og andre steder.